
Linde Apoteket
Frederikssundsvej 152
2700 Brønshøj
Tlf. 38 60 61 11
Fax 38 60 11 30
Linde Apotekets åbningstider
Mandag 9.00 – 17.30
Tirsdag 9.00 – 17.30
Onsdag 9.00 – 17.30
Torsdag 9.00 – 17.30
Fredag 9.00 – 18.00
Lørdag 9.30 – 13.30
Receptekspedition og afhentning af receptmedicin
Kommer man med en recept, eller skal man afhente receptmedicin, trækkes et nummer. Det gælder også, hvis recepten er sendt fra lægen, eller hvis man selv har afleveret recepten tidligere. Vi bruger stegkoden på Sygesikringsbeviset til at søge din recept, diskret og enkelt. Det letter ekspeditionen når du har sygesikringsbeviset klar når det er din tur.
På Linde Apoteker er der direkte ekspedition af recepter. Herved forstås, recepterne ekspederes med det samme og er klar i løbet af få minutter afhængig af antallet af ordinationer. Recepter sendt elektronisk fra lægen, via Lægemiddelstyrelsens receptserver, ekspederes først når man kommer for at hente medicinen, ”just in time”.
Skal man afhente receptmedicin til andre, bør man ligeledes medbringe personens sygesikringsbevis eller cpr-nummer, navn og adresse.
Under receptekspeditionen foretages en prisberegning med hensyntagen til eventuelt sygesikringstilskud, medicinkort, bevillinger osv. Der bør oplyses om eventuelle bevillinger inden receptekspeditionen. Er man medlem af Sygeforsikringen Danmark så husk at gøre apoteket opmærksom på det.
Med mindre andet er angivet eller kunden ønsker det, ekspederes altid det billigste præparat, der kan skaffes.